Her kan du lære os lidt bedre at kende:

Gernot Laue, tandlæge

Fødeår: 1966.
Køn: mand
Uddannelse: Cand. Odont fra tandlægeskolen i Århus i 1992.
Arbejdsområder: Alm. tandeftersyn, fyldninger, kroner, broer, bidskinnebehandling,  parodontosekirurgi og yndlingsområdet: rodbehandlinger! - mv....
Svar på et meget ofte stillet spørgsmål: Gernot udtales Gernåt med tryk på ”ger”. Navnet er, ligesom Gernot selv, af tysk afstamning og forekommer bl.a. i Niebelungens Ring (men ikke særlig mange andre steder…)
Privat: bor i Odder, er gift, har 2 børn på begge 21 år.
Fritidsinteresser: dyr, helst mange, har aktuelt  hund, katte, høns og bier. Hat også haft får, skovgrise og stude (=tyre uden klokkeværk). Gamle biler. Jagt (er blevet buejæger - spørg KUN til det, hvis du vil høre en meget lang historie om hvordan...). Brozestøbning. Kunst og kultur. Løb (i perioder, - når ”frontbagagen” er blevet for tung). Oplæring i murerfaget, tømrerfaget, anlægsgartnerfaget mmm. Alt sammen vældig nyttigt, når man, som Gernot, har erhvervet sig en gammel, lidt slidt bondegård.
Yndlingsfarve: orange
Yndlingsdyr: Vilja, gammel dansk hønsehund, -en prægtig jagthunderace.
Hadedyr: Vilja, gammel dansk hønsehund, der absolut ikke gider hente ænder, der falder ned fra himlen.... ("det kan han da selv gøre" )   -og Fidus, hans kat, der har bidt ham i fingeren (hårdt). Fidus er senere afgået ved døden, og det er som om, at forholdet mellem er blevet lidt mildere i erindringens bløde lys. Nu indtager kattene Lillemis og Mismut pladsen som hadedyr. Det er dog tilsyneladende ikke gengældt, da særlig Mismut glad og gerne prøver at fedte sig ind. Og det har den held med fordi den er så god til at fange mus...
Yndlingsblomst: hmmm, -men vindruer kan blive til rødvin, så det er en smuk plante! Kan i det hele taget bedst lide vækster, der i én eller anden sammenhæng kan spises.

Juliane Fisker, tandplejer

Fødeår: 1984
Køn: kvinde.
Uddannelse: tandplejer fra Århus Tandlægeskole i 2010
Arbejdsområder: Alm. tandeftersyn, tandrensning, parodontosebehandlinger, røntgen og diagnostik.
Privat: Har netop købt hus med have efter nogle år i lejlighed i midtbyen.
Fritidsinteresser: Tegner og maler, sports– og udendørsaktiviteter, ta´r gerne ud og lufter løbeskoene…, fitness, design, haute couture og lækre blade derom, -det er bare så træls, at man ikke er lidt kongelig og kan lufte sådan nogle rober…  -såeee halloooo, er der nogle prinser derude? Næh hov...det viser sig at prinsen allerede er fundet. Han hedder Allan. Og han skal også bo i ovennævnte nye hus . Havregrynskugle-trilning……-øøøh, dvs. det er ikke altid at hun når at trille dem til kugler inden al dejen er spist! Og en ny interesse for have.
Yndlingsfarve: Det er blå!
Yndlingsdyr: Hund, hund, hund, hund. Beagle, labrador, golden retrivere og andre hyggelige hunde-væsner.
Hadedyr: Katte –underlige utilregnelige størrelser, der absolut selv vil bestemme om der skal nusses lige nu… - og nogle bider sågar!
Yndlingsblomst: Tulipan-træ (kan det mon defineres som en blomst….?), næææh, efter at have konsulteret havelitteraturen viser det sig, at det er Magnolie-træet! I almen tale tulipan-træ…. Forvirret? Men smukt er det.

Frederikke Messmann, tandplejer

Frederikke starter i barselsvikariat pr 1/9 -19, så det er ikke meget vi kan afsløre om hende endnu.  Mne det kommer....Kig forbi senere.

Fødeår: 19..
Køn: kvinde.
Uddannelse: tandplejer fra Århus Tandlægeskole.
Arbejdsområder: Alm. tandeftersyn, tandrensning, parodontosebehandlinger, røntgen og diagnostik.
Privat: Bor lejlighed i Århus City

Fritidsinteresser
Yndlingsfarve:
Yndlingsdyr: nogen, der ikke bliver seje på panden ?
Hadedyr: det kommer vi tilbage til, vi må lige teste med en edderkop én af dagene. En mus kan vi måske også prøve :-)
Yndlingsblomst: Det skal der også tjekkes op på snarest.

Camilla Nilsen, klinikassistent

Fødeår: 1975
Køn: Kvinde
Uddannelse: Klinikassistent
Arbejdsområder: assistance ved stolen, røntgenbilleder, sterilisation, journalisering, afpudsning af tænder, instruktion mmm. Under mmm. findes et pragtfuldt talent for orden, der kan eliminere de papirbunker, vi andre har et mindre pragtfuldt talent for at opbygge i personalerummet :-)
Privat: Bor i Odder med sin mand, 2 skønne drenge og prinsessen på ærten, Frederikke, 12 år, og ikke mindst vagthunden Albert (!).
Fritidsinteresser: Har altid interesseret sig meget for lange gåture rundt i Odder City, (hun har både bil og kørekort, men VIL ikke bruge nogen af delene), nu har hun så fornuftigt nok anskaffet en stor hund, hun kan følges med på gåturene, efterhånden som børnene bliver så store at de ikke skal følges til skole, fodbold, håndbold, fødselsdag mv. Når hun ikke går tur, dyrkes spinning, fittness, hus, have, familie og venner. Hun bruger også megen fornuftig tid i selskab med uønkede grønne vækster under hækken. Og så har hun pludselig opdaget at hun er tosse-god til at løbe, langt og ofte. Hun har ellers i mange år påstået at motion er opreklameret.
Yndlingsfarve: Pink
Yndlingsdyr: Vagthunden Albert. (-tænk at kalde en vagthund for Albert)
Hadedyr: Fugle! Fugle! Fugle! Fugle! Fjerede væsener kan afføde regulære panikscener.
Yndlingsblomst: Tulipaner.

Marianne Juul Andersen, Klinikassistent

Fødeår: 1973
Køn: Kvinde
Uddannelse: Klinikassistent.
Arbejdsområder: Assistance ved stolen, røntgenoptagelser, sterilisation, journalisering, reception mv.. Og så er hun god til at fikse ting: løse skruer, ting, der knirker, tilstoppede sug og røntgenarme, der daldrer lidt lader hun ikke passere. Ses jævnligt med skruetrækker eller papegøjetang.
Privat: Bor på et nedlagt landbrug sammen sin mand og deres to drenge. Og på et nedlagt landbrug er det godt at være fiks med en papegøjetang....
Fritidsinteresser: Jagte gode fund i genbrugsbutikker, hvad hun er misundelsesværdigt god til. Musik. Går ofte til koncerter og festival. Madlavning, gerne på grill og uden opskrift. Og det går vist rigtig godt, det dufter i al fald skønt, når hun varmer en rest fra gårsdagens måltid. Havebrug, leveringsdygtig i jordbæraflæggere.

Yndlingsfarve: Ingen decideret yndlingsfarve. Det kommer an på omgivelserne og sammenhængen.
Yndlingsdyr: Kat. Har selv kat.
Hadedyr: Puddelhunde! Hunde i almindelighed er OK, men puddelhunden har dårlig karma. En formastelig puddelhund har engang opført sig så ubehøvlet, at resten af verdens puddelhunde nu må leve med af være nogens hadedyr. (Måske yndlingssangen er: "Es war ein mahl ein Puddelhund" af De Nattergale, hvori en puddelhunds skæbne bliver grum?)
Yndlingsblomst: Igen, ingen decideret yndling, men Lathyrus er højt rangeret, fordi den dufter så godt

Aarhus Universitetskor
Akkureyri, Island 2009
(altså før askeskyen)
www.unikor.dk

Sanne Stokbro Laue

Fødeår: hmm – har nu været 27 år i rigtig mange år….Okay-1967
Køn: kvinde.
Uddannelse: Cand.mag. i musik og religion.
Arbejdsområder: Det, der ikke foregår inde på selve klinikken. Reception, tidsbestilling, varebestilling, EDB, hjemmeside, bogholderi, korrespondance mv.
Privat: Bor i Odder, er gift, har to børn på begge 21 år. Den grundige læser vil opdage, at dette også er tilfældet for en anden i klinikkens venindebog…
Fritidsinteresser: Kor, sang, musik. Og haven (når hun ellers tør gå derud for bierne (og dét der påtrængende grønne, der egentlig IKKE skulle være der)) Er til egen overraskelse også begyndt at løbetræne for nylig…. –senere tilføjelse: er desværre også holdt op igen! Er til gengæld blevet ret havenørdet i mellemtiden. Hundetræning - det ses ikke nødvendigvis på hundens opførsel.
Yndlingsfarve: Mørk bordeauxrød
Yndlingsdyr: Vilja, gl. dansk hønsehund. Og ja, det er Vilja, der trods hundetræning er ret uopdragen... Men hun vil gerne gå på jagt. Både alene og sammen med sit jæger-menneske.
Hadedyr: regnormen og støvmiderne.
Yndlingsblomst: tulipaner